Fastetiden

Efter Septuagesimatidens tre uger, hvor Gloria ikke længere synges i Messen som et første tegn på den kommende forberedelse til årets største højtid - fejringen af Kristi Lidelse og Opstandelse - er vi nu gået ind i de hellige 40 dage, hvor vi beder og faster med Kristus. Askeonsdag og Langfredag er obligatoriske faste- og abstinens-dage, hvilket indebærer at man ikke spiser kød, og i det hele taget ikke spiser mere end ét måltid i løbet af dagen (gerne mindre). Kirken indbyder os til også - så vidt vi kan - at faste, og undlade at spise kød, på andre dage i fastetiden, undtagen på søndage og andre Festdage, som aldrig er fastedage. Man kan også vælge at afholde sig fra andre fornøjelser på disse andre dage. Det at faste er dog ikke kun - eller i første række - noget materielt, og det har slet ingen værdi, hvis vi ikke adlyder de materielle påbud i forening med - og i kærlighed til - den lidende Kristus. Men det materielle afsavns virkning på os kan være med til at styrke os i vor bevidsthed om denne tids særlige alvor og nådegaver, når fasten ledsages af bøn og meditation over Kristi Korsvej. Fastetiden er ofte blevet sammenlignet med troslivets såtid - de kim, der lægges i vor sjæl gennem fastetidens sonearbejde, bliver i Påskens høsttid til frugter, som vor sjæl næres ved resten af året. God fastetid!

Valfarten Paris-Chartres

Igen i år tages der initiativ til samlet dansk deltagelse i Pinsens valfart fra Paris til Chartres (26/5-28/5, med afrejse 25/5 og hjemkomst 29/5). Valfarten begynder i Notre Dame kirken i Paris, og efter 100 kilometers vandring - over tre dage - når man frem til Domkirken i Chartres, hvor den sidste og største messe fejres. Undervejs overnatter man i telt på velforberedte pladser. Der er tale om Europas største vandrende valfart, som hvert år samler omkring 10.000 unge (de fleste i alderen 17-25 år). Man kan læse mere om valfarten på hjemmesiden http://www.nd-chreti ente.com. Og man kan tilmelde sig, og/eller få yderligere information om den danske gruppe, hos Frederik Win-sløw (mail: doctorwins@gmail.com).

At lide og være lykkelig

Når nogen lider, giver det os ikke blot et fromt minde om Herrens Lidelse. Frivil-lig sonende lidelse er det som i sandhed og virkeligt forener én inderligt med Herren. Denne lidelse er kun mulig når den kommer fra et befæstet forhold til Kristus. For et menneske undviger af natur lidelsen. Og den længsel efter at lide, som skyldes en pervers lyst til smerte, er fuldstændig forskellig fra længselen efter at lide for at sone. Den første længsel er ikke bedre end andre sanselige lyster, den er endda værre, fordi den er naturstridig. Kun en person hvis åndelige øjne er blevet åbnet for den overnaturlige forbindelse mellem hændelser i verden kan ønske at lide for at sone, og dette er kun muligt for mennesker i hvem Kristi ånd råder, idet de som lemmer på Kristi Legeme modtager livet fra Hovedet, modtager Hans kraft, Hans vilje, og Hans befalinger. Omvendt forbinder soneofferet personen tættere til Kristus, ligesom ethvert fællesskab, der arbejder sammen om en opgave bliver stadig mere forenet, og ligesom kroppens dele, når de arbejder sammen, bliver stadig stærkere.

Men fordi dette at blive ét med Kristus er vor vej til hellighed, og fordi det er vor lykke på Jorden, er der på ingen måde nogen modsætning mellem kærligheden til Korset og det at være et glædesfyldt Guds barn. At hjælpe Kristus med at være sit Kors fylder en med en stærk og ren glæde, og de, der må og kan gøre det, bliver som medbyggere på Guds Rige de mest sande Guds børn. Og derfor benægter de, der har en særlig forkærlighed for Korsets Vej, på ingen måde at Langfredag er fortid og at Frelsens Offer er fuldendt. Kun de som er frelst, kun Nådens børn, kan nemlig bære Kristi Kors. Kun i forening med det Guddommelige Hoved kan menneske-lig lidelse antage sonende magt.

At lide og være lykkelig selvom man lider, at have sine ben på Jorden mens man vandrer af de støvede og stenede veje i denne verden, og samtidig være med Kristus på Tronen ved Faderens højre hånd, at le og græde med denne verdens børn og uophørlig synge Guds pris med englenes kor, dette er det kristne liv til den morgen, hvor evigheden bryder frem.

(Den hellige Teresa Benedicta af Korset, martyr 1942 i koncen-trationslejren i Auschwitz)