Kirken i et vadested
Vi har netop fejret 5-året for Pavens motu proprio om liturgien, Summorum Pontificum, som blev offentliggjort 7. juli 2007. Dette dokument siger i korthed at Kirkens overleverede ritus (også kendt under navnet "den tridentinske messe") igen opnåede normativ status som den ekstraordinære form af den latinske ritus. I motu propriet tales der også om en decideret ret for de troende at få adgang til denne form - i modsætning til tidligere tiders "indult", altså en gunst som blev de troende til del under særlige omstændigheder. I de 5 år, der er gået, har mange bispedømmer taget ordlyden af motu propriet for pålydende, og har gjort den ekstraordinære form almindelig tilgængelig, medens andre påberåber sig, at motu propriets tekst må være genstand for fortolkning.
En af de faktorer, der, næsten uanset udfaldet, vil være drivende i forhold til hvordan motu propriets tekst skal forstås, er den langstrakte proces omkring præste-selskabet SSPX. Selskabet blev grundlagt af Mgr. Lefebvre, har godt 600 præster i hele verden, men dets aktiviteter finder sted i strid med kirkeretten, et forhold som er en historie for sig. Som meddelt bredt i sekulære såvel som katolske medier, foregår der et arbejde mellem Troslærekon-gregationen og SSPX for at opnå regularisering af præsteselskabets arbejde. Kongregationen fik i juni ny leder (Mgr. Müller), og næsten samtidig udnævntes en ny sekretær for underkommissionen Ecclesia Dei, som er ansvarlig for den traditionelle liturgi og dialogen med SSPX. Det er således tydeligt, at spørgsmålet om SSPX gives meget stor opmærksomhed i Rom.

Farvel til P. Ziggelaar SJ
Den 25. juli vendte pater August Ziggelaar SJ tilbage til Nederlandene efter et langt præsteliv i Danmark. Han ønskede ikke selv at genoptage fejringen af den ekstraordinære messe, men var fra starten i Jesu Hjerte kirke (2008) trofast tilstede før disse messer som skriftefader. Han var også en konstruktiv og omhyggelig læser af BP gennem disse 5 år.
Tak, pater Ziggelaar, og de bedste ønsker for et velfortjent otium i Holland!

Jomfru Marias Optagelse i Himlen

Den eneste forpligtende tilføjelse til Kirkens lære, som det tyvende århund-rede bragte, kom i 1950, da Pave Pius d. XII på Alle Helgens Dag forkyndte dogmet om Jomfru Marias optagelse i Himlen. Det var i øvrigt ikke noget "nyt" eftersom Kirken længe forinden havde både troet og fejret at Guds Moders med legeme og sjæl er optaget til Himlen, dvs. til Gud selv, umiddelbart efter hendes død. Men det blev altså først en forpligtende og uforanderlig del af Kirkens troslære i 1950. Pave Pius d. XII forkyndte dogmet i rundskrivelsen "MUNIFICENTISSIMUS DEUS" som beskriver den teologiske baggrund, og selve trossandhedens indhold:

Det var passende at Hun, som havde bevaret jomfrueligheden ved sin nedkomst, også skulle bevare sit legeme fri fra al forgængelighed endda i døden. Det var passende at Hun, som havde båret Frelseren som et barn ved sit bryst, også skulle hvile i de Guddommelige telte. Det var passende at den Brud, som Faderen havde taget sig, skulle hvile i de Guddommelige boliger. Det var passende at Hun, som havde set sin Søn på Korset, og hvis Hjerte modtog det Sorgens sværd, som hun havde undsluppet ved at føde Ham, skulle se Ham ved Faderens højre. Det var passende, at Guds Moder skulle besidde hvad der tilhører hendes Søn, og at hun skulle æres af alle skabninger som "Guds Moder og tjenerinde".
(...)
Vi forkynder, erklærer og definerer det som et Guddommeligt åbenbaret dogme: at den Uplettede Guds Moder, Maria altid Jomfru, efter at have tilendebragt sit jordiske levnedsløb, blev optaget med legeme og sjæl til den Himmelske Herlighed.

Kilde:
http://www.catholictradition.org/Assumption