Til lykke, Maria og Gideon!

Den 15. september - hvor Kirken mindes Jomfru Marias syv smerter - fejrede Maria Sundgaard og Gideon Ertner deres bryllup og brudemesse i Jesu Hjerte kirke, med p. Paul Marx (OMI) som celebrant. Vi bringer to billeder fra den festlige dag nedenfor.
Hjertelig til lykke til brudeparret, og de bedste ønsker for en lykkelig katolsk familie!

 

Valfart til Rom, 1.-3. november
I anledning af, at motu propriet Summorum Pontificum nu har været i kraft i fem år, afholdes en valfart til Rom i dagene 1.-3. november, for at takke den hellige Fader for den gave til alle katolikker, som motu propriet udgør. Valfarten slutter med traditionel messe i Peterskirken. Yderligere oplysninger på http://unacumpapanostro.wordpress.com/

Valfart til Vadstena med Institut Kristus Konge

VI begyndelsen af september - omkring festen for den Hellige Jomfrus fødedag - deltog jeg i en valfart fra Stockholm til Vadstena, hvor den Hellige Birgitta grundlagde Birgittasøstrene. Valfarten var arrangeret af Institut Kristus Konges apostolat i Stockholm.
Vi tog tidligt afsted fra domkirken i Stockholm. Bussen kørte os til Skänninge, hvor vi fejrede højtidelig messe i den lokale kirke. Efter frokost drog vi afsted på den 20 kilometer (eller 2 mil) lange vandring fra Skänninge til Vadstena. Landskabet omkring Skänninge var fladt. Vejen bugtede sig gennem marker og forbi klassiske svenske træhuse. Skilte viste vej til Östra Älgsjö og Marstad Norrgård. Kort sagt: Vi var langt ude på landet. Vi bad rosenkrans. Nu og da standsede vi op ved en landsbykirke. Vi talte om hverdagen derhjemme, som vi for en kort kommentar havde forladt. Sent på eftermiddagen nåede vi frem til Blåkyrkan, den kirke, som den Hellige Birgitta i en åbenbaring blev befalet af lade bygge. Selv fik hun aldrig set den færdige kirke, da hun døde i Rom inden opførelsen af kirken blev iværksat. Dog hviler den Hellige Birgittas relikvier i et skrin til højre for altret. Her knælede vi ned og bad i et stykke tid.
Søndag formiddag fejrede vi messe i Blåkyrkan. Denne kirke ejes i dag af Svenska kyrkan. Dette har paradoksalt nok sikret, at det prægtige højalter med tilhørende kommunionsbænk er bibeholdt den dag i dag.
Den Hellige Birgitta vandrede selv til Santiago de Compostella og Rom. På vores korte pilgrimsfærd oplevede vi en lille del af den enorme nåde der findes ved spirituel vandring.
F. Winsløw, pt. udvekslingsstuderende i Stockholm

 

Messer efter traditionel ritus i København.
Sø. d. 7/10 (19. Sø. e. Pinse) i Jesu Hjerte kirke, Kbh., kl. 18
Sø. d. 21/10 (21. Sø. e. Pinse) i Jesu Hjerte kirke, Kbh., kl. 18
Sø. d. 4/11 (23. Sø. e. Pinse) i Jesu Hjerte kirke, Kbh., kl. 18
Messe hver søndag i Skt. Thomas kirke, Lund
(kl. 16 i ulige ugenumre og kl. 18 i lige ugenumre)
Jesu Hjerte kirke ligger nær Hovedbanegården, Skt. Thomas er nær Lunds centralst.
Evt. ændringer meddeleswww.katolikker.dk
Ansv.hv. for BP: C. Winsløw
Skt. Karl Borromæusgruppen er en gruppe lægfolk med interesse for den ekstraordinære eller traditionelle form af liturgien, dvs. liturgien fra før den liturgiske reform af 1969.