Tak, hellige Fader! |
|||
Som det vil være
alle læsere bekendt, meddelte den hellige Fader den 10. februar, at han
ved udgangen af måneden giver afkald på Peters-embedet pga. høj alder
og svigtende kræfter. Pave Benedikts otte år på Peters stol har
været præget af store udfordringer udefra, men samtidig har Paven ved
sine egne initiativer sat sig varige og positive spor i Kirken, både
på det teologiske og på det liturgiske område. Der er grund til at se
tilbage på disse år med stor taknemmelighed, ikke mindst for os, der
er knyttet til den ekstraordinære ritus. I højre spalte markerer vi
vor taknemmelighed ved at mindes nogle af Pavens markante bestemmelser
og udtalelser. NYT:
Ungdomskatekese
|
I
sogne, hvor der vedvarende findes en stabil gruppe af troende, som er
tilhængere af den tidligere liturgiske tradition, skal sog-nepræsten
velvilligt tage imod deres anmodning om at fejre Den hellige Messe efter
det i 1962 udgivne romerske missale. Hvad
tidligere generationer har anset for helligt, forbliver også helligt og
storslået også for os, og kan ikke pludseligt forbydes eller betragtes
som skadeligt. Det påhviler os alle at bevare de rigdomme, der er
udviklet gennem Kirkens tro og bøn, og give dem deres rette plads. Jeres
mission - at hellige det troende folk - er, kære brødre, uundværligt
for Kirkens vækst. Jeg forklarede i detaljer, i motu propriet Summorum
Pontificum, beting-elserne for at udføre denne mission…Ingen er
overflødige i Kirken. Alle, uden undtagelse skal føle sig hjemme, og
aldrig udstødt. Sommetider
får man det indtryk, at vort samfund har behov for at have mindst én
gruppe, som ingen tolerance gives, og som man frit kan angribe og hade.
Og skulle nogen - i dette tilfælde Paven - gå dem i møde, så mister
han også enhver beskyttelse; så kan også han behandles hadefuldt,
uden nåde eller tilbage-holdenhed. Jeg
vil, tilbagetrukket i bøn, altid være med jer (…) Herren sejrer! |
||
|
|||
|