Oktober - Rosenkransens måned. Den 3. oktober fejres Festen for Vor Frue af Rosenkransen. Denne fest blev indstiftet af den hl. Pius d. 5, som også officielt bestemte Rosenkransen i sin nuværende form (i dokumentet Consue-verunt Romani Pontifices, 1569). I flg. traditionen var det Jomfru Maria selv, som lærte den hl. Dominikus (1170-1221) at bede Rosenkransen, som allerede i middelalderen blev en almindelig bønsform, både blandt lægfolk og i klostrene. Pave Leo d. 13. skrev i alt 11 encyklikaer om Rosenkransen, og det er fra hans pontifikat (1878-1903) at traditionen for at indvie hele oktober måned til den hellige Rosenkrans stammer.

19. søndag e. Pinse har som indgangsbøn begyndelsen af Davids 121. salme: Salus populi ego sum, dicit Dominus: de quacumque tribulatione clamaverint ad me, exaudiam eos … (Jeg er folkets frelse, siger Herren: i hvilken nød de end påkalder mig, vil jeg bønhøre dem…) Guds folk, Kirken, er den skare af alle folkeslag, som Herren har kaldet til sit gæstebud. I evangeliet (Matt. 22, 1-14) hører vi om brudgommen, som inviterer fremmede fra gader og stræder, da de først indbudte ikke ville komme. Det himmelske bryllup er også et billede på vor egen død: vi skal ikke blot komme, men også huske bryllupsklædningen - nådens stand - for i mørket udenfor er der "gråd og tænders gnidsel".

Katolsk Orientering lister nu de traditionelle messer under "Gudstjenester på fremmede sprog".

 Hvorfor den traditionelle messe?

Når man er opvokset i 70’erne i en liturgisk brydningstid, er det en god erfaring at komme til en messe efter den gamle romerske ritus. Hvad var blevet ændret? – og hvorfor taler folk med forskellig begejstring om tidligere tider? Jeg havde fået indtryk af den gennem forskellige mennesker, men også gennem gamle messebøger. Derfor var det en særlig glæde, at Kirken havde gjort det muligt at fejre denne ritus.
Her har vi en liturgi, som har været hele Kirkens i mange hundrede år, en nådekilde og inspiration til generationer af troende og ikke mindst helgener som Niels Steensen og pater Pio. Oftest giver liturgien i den ortodokse kirke med rette et stort indtryk, da den er højtidelig og smuk med herlig sang og ceremoni. Men faktisk har vi også den mulighed i den romerske liturgi.

Carsten Günther

Valfarten Paris-Chartres finder næste år sted 14.-16. maj (som sædvanlig i pinseferien). Vi vil igen deltage med en dansk gruppe - sæt allerede nu kryds i kalenderen! - man bør regne med at yderligere dele af fredag den 13/5 og tirsdag den 17/5 skal afsættes til rejse, afhængig af transportmiddel.

Børnenes 1. hellige kommunion (e. Traditionel ritus) finder næste år sted 2.søndag efter påske (10. april 2005). Forældrene bedes snarest henvende sig til P. Hornbech-Madsen. 

RIP Michael Davies. Denne utrættelige forsvarer af den traditionelle Messe, ærespræsident for lægmands-organisationen Una Voce og forfatter til 15 bøger om det liturgiske spørgsmål, afgik ved døden den 25. september 2004. Herre, giv ham den evige hvile, og lad det evige lys lyse for ham!

Messer efter traditionel ritus i bispedømmet København.

Søndag den 10. oktober (19. søndag e. Pinse) kl. 16, kapellet på Inst. Skt. Joseph
Søndag den 14. november (24. søndag e. Pinse) kl. 16, kapellet på Inst. Skt. Joseph
Søndag den 12. december (3. sø. i Advent, Gaudete) kl. 16, kapellet på Inst. Skt. Joseph

Evt. ændringer meddeles på www.tridentinsk.suite.dk, samt her i nyhedsbrevet.