|
19. søndag e. Pinse har som indgangsbøn begyndelsen af Davids 121. salme: Salus populi ego sum, dicit Dominus: de quacumque tribulatione clamaverint ad me, exaudiam eos … (Jeg er folkets frelse, siger Herren: i hvilken nød de end påkalder mig, vil jeg bønhøre dem…) Guds folk, Kirken, er den skare af alle folkeslag, som Herren har kaldet til sit gæstebud. I evangeliet (Matt. 22, 1-14) hører vi om brudgommen, som inviterer fremmede fra gader og stræder, da de først indbudte ikke ville komme. Det himmelske bryllup er også et billede på vor egen død: vi skal ikke blot komme, men også huske bryllupsklædningen - nådens stand - for i mørket udenfor er der "gråd og tænders gnidsel". Katolsk Orientering lister nu de traditionelle messer under "Gudstjenester på fremmede sprog". |
Hvorfor
den traditionelle messe? Når man er
opvokset i 70’erne i en liturgisk brydningstid, er det en god erfaring
at komme til en messe efter den gamle romerske ritus. Hvad var blevet ændret?
– og hvorfor taler folk med forskellig begejstring om tidligere
tider? Jeg havde fået indtryk af den gennem forskellige mennesker, men
også gennem gamle messebøger. Derfor var det en særlig glæde, at
Kirken havde gjort det muligt at fejre denne ritus. Carsten
Günther |
|
|
Børnenes 1. hellige kommunion (e. Traditionel ritus) finder næste år sted 2.søndag efter påske (10. april 2005). Forældrene bedes snarest henvende sig til P. Hornbech-Madsen. RIP Michael Davies. Denne utrættelige forsvarer af den traditionelle Messe, ærespræsident for lægmands-organisationen Una Voce og forfatter til 15 bøger om det liturgiske spørgsmål, afgik ved døden den 25. september 2004. Herre, giv ham den evige hvile, og lad det evige lys lyse for ham! |
||
|
|
||
|
P. Michael Hornbech-Madsen, Vesterbrogade 28, 1620 København K, Tlf. 33 21 59 34, e-mail: donmi@mail.dk |
||