Sankt Knud Selskabet
Den traditionelle messe kommer til Jylland! Det er en glæde, at kunne konstatere, at der i Jylland har vist sig tilstrækkelig stor tilslutning til, at man kan begynde at fejre den hellige Messe i den ekstraordinære form. Det vil ske igennem Sankt Knuds Selskab, som forener jyske katolikker fra nord til syd, med det fælles mål og ønske, at se den traditionelle liturgi, som en fast bestanddel af Kirkens liv i Danmarks hovedland. Anbefales til alles forbøn. Mere information kan findes på hjemmesiden

www.sanktknudsselskab.com

Den første Messe fejres den 25. marts i Sct. Mortens Kirke, Randers kl. 18:00 med efterfølgende reception i Jesu Hjerte Kirkes menighedssal (sidstnævnte kirke er pt. under ombygning). Yderligere messer i Jesu Hjerte kirke, Randers er allerede planlagt (sæt kryds i kalenderen): 
-Festen for Jesu Hjerte, 27/6, kl. 18
-Festen for Ærkeenglen Mikael, 29/9, kl. 18
-Festen for Marias Uplettede Undfangelse, 8/12, kl.18

Messer og katekese 28/2 og 1/3
Kannik Marcus Künkel (Inst. Kristus Konge, Stockholm) afholder katekese for alle interesserede i Jesu Hjerte kirke, menigheds-salen, fredag d. 28/2 kl. 20 (medbring gerne mad hvis du ikke når at spise inden). Lørdag d. 1/3 fejres to traditionelle messer i Jesu Hjerte kirke: Guds moders lørdagsmesse kl. 9 og Requiemsmesse kl. 15.

Valfarten Paris-Chartres 2014
Igen i år arrangeres et nordisk kapitel ved valfarten Paris-Chartres, som i pinsedagene samler ca. 6000 unge katolikker fra hele verden til den 100 km lange vandring fra Notre Dame i Paris til Notre Dame i Chartres. Man kan læse mere om det nordiske kapitel og tilmelde sig på
 www.facebook.com/valfart.

Biskopper om Messen - 8

I det brev til biskopperne, hvor han forklarer de nye bestemmelser om den traditionelle messe [Motu Propriet Summorum Pontificum, red.] noterede Pave Benedikt at den nok vil have appel til nogle af de, som kendte messen før 2. vati-kankoncil - men mange har ikke erkendt, at unge mennesker også har opdaget den ekstraordinære form af messen, følt dens tiltrækningskraft, og i den har fundet en form af mødet med den Hellige Eukaristi, som passer dem særlig godt. Det er også betydningsfuldt, at 1962-messens mere formelle og traditionelle stil - med dens ærbødige ceremoniel - vækker genklang blandt ortodokse kristne, som endnu ikke er forenet med os… Da det begyndte at rygtes, at den traditionelle messe ville blive genindført, modtog Pave Benedikt budskaber fra en del ortodokse kirkeledere, som opmuntrede ham til at gøre det. Også tidligere har nogle af de ortodokse erklæret, at den uformelle stil, som den nye messe ofte fejres med, ville være en hindring for at de kunne søge enhed med Rom, da det strider med deres forståelse af liturgien som en ærbødig tilbedelse af Gud.


Biskop Basil MEEKING, Christchurch, New Zealand, 2009
Kilde : http://www.chch.catholic.org.nz


Fastetiden

Den hellige fastetid begynder Askeonsdag, som i år falder 5. marts. I den traditionelle ritus gives askekorset med den strenge formaning Memento Homo… (Husk menneske, at du er støv, og til støv skal du vende tilbage), og det kan modtages i Lund den første søndag i fasten. I København fejres messen den anden søndag i fasten, og desuden Passionssøndag. Vi kan desuden se frem til, at årets største messe - på Festen for Herrens Opstandelse - i år fejres i København (20. april).

Messer efter traditionel ritus i Danmark.
Lø. d. 1/3: Messe kl. 9 (Gudsmoder) og kl. 15 (Requiem) i Jesu Hj. (Kbh)
Sø. d. 2/3 (Quincagesima) i Jesu Hjerte kirke, Kbh., kl. 18
Sø. d. 16/3 (2. Sø. i Fasten) i Jesu Hjerte kirke, Kbh., kl. 18
Ti. d. 25/3 (Mariæ Bebudelse) i Skt. Mortens kirke, Randers, kl. 18
Sø. d. 6/4 (Passionssøndag) i Jesu Hjerte kirke, Kbh., kl. 18 
Hver søndag: Messe i Skt. Thomas kirke, Lund
(kl. 16 i ulige ugenumre og kl. 18 i lige ugenumre)
Jesu Hjerte kirke ligger nær Hovedbanegården, Skt. Thomas er nær Lunds centralst.
Evt. ændringer meddeleswww.katolikker.dk
Ansv.hv. for BP: C. Winsløw
Skt. Karl Borromæusgruppen er en gruppe lægfolk med interesse for den ekstraordinære eller traditionelle form af liturgien, dvs. liturgien fra før den liturgiske reform af 1969.