Kardinal Llovera bekræfter: Messen kan aldrig tages fra os
Der skal nok stadig være en del katolikker, som med begejstring modtog liturgireformen i 1969, og som tillige mener, at det kun kan blive i en begrænset periode, at den tidligere messeritus vil blive "tilladt" som en slags gestus overfor de, som ikke kunne opgive den. Men nu har vi fra øverste sted - præ-fekten for den kongregation i Rom, som er ansvarlig for liturgien, fået bekræftet hvad Pave Benedikt også selv skrev i Motu Propriet Summorum Pontificum: den traditionelle messe har aldrig været "afskaffet" og kan aldrig blive det. Han minder (i sit forord til en netop udgivet doktorafhandling, se højre spalte) om at Kirken aldrig forkaster sin fortid; selv da Pave Pius d. 5. i 1570 offentliggjorde sin Messebog - som en samlet og fælles udgave af den romerske liturgi som den havde dannet sig fra Gregor den Stores dage (540-604) - befalede han at alle riter, som da havde eksisteret i 200 år, skulle tillades og bevares. Overgrebene på den gamle messes tilhængere i perioden 1970-2007 var derfor på enhver måde i modstrid med alle kirkelige og teologiske principper - herunder også de, som 2. Vatikankoncil selv havde bekræftet. Et uddrag af denne vigtige tekst gives i højre spalte. Den fulde tekst kan læses her (på spansk):
http://www.valledeloscaidos.es/files/
presentacion_del_cardenal_canizares_a_
la_tesis_del_p_alberto_soria.pdf

Firmelse
Biskop Czeslaw Kozon meddeler firmelsens sakramente i den traditionelle ritus søndag d. 24. august kl. 16 i Sankt Andreas kirke, Ordrup (nord for København). Der fejres samtidig Messe efter den traditionelle ritus. To unge modtager denne dag Firmelsens sakramente. Alle er velkomne.

Biskopper om Messen - 12

P. Alberto Soria Jiménez (OSB) har skrevet en doktorafhandling om motu propriet Summorum Pontificum; afhandlingen blev forsvaret i 2013 og er netop udgivet som bog. Kardinal Cañizares Llovera, som er præfekt for Gudstjenestekongregationen i Rom, skriver bl.a. flg. i sit forord til afhandlingen:

Det er helt forkert at sige at forskrifterne i Summorum Pontificum kan betragtes som et "angreb" på koncilet [2. Vatikankoncil, red.]; at sige det afslører en stor uvidenhed om koncilet selv, fordi det at man giver alle troende mulighed for at kende og påskønne de mangfoldige skatte i Kirkens liturgi, netop er hvad koncilet foreskrev: "i trofast lydighed mod Traditionen, erklærer det hellige koncil at vor hellige Moder Kirken anser alle lovligt godkendte riter som værende af lige ret og værdighed, og at hun ønsker at bevare dem i fremtiden og drage omsorg for dem på enhver måde (Sacrosanctum Concilium, 4). (…) Det glemmes ofte at kritikken af den ritus, som vi har modtaget fra den romerske Tradition [den traditionelle messe, red.] også rammer de andre traditioner, frem for alle de ortodokse: næsten alle de liturgiske egenskaber ved det gamle Missale, som er blevet så hårdt angrebet af dem som er imod dets bevarelse, er nemlig egenskaber som vi havde til fælles med den østlige Tradition! Et tegn som bekræfter dette er de begejstrede positive reaktioner, som kom fra den ortodokse verden, da Motu Propriet blev offentliggjort. Dette dokument bliver derfor en afgørende kilde til "troværdighed" i økumenien, fordi motu propriet faktisk fremmer hvad man kunne kalde en "intra-katolsk økumeni", som Kardinal Kurt Koch, præfekt for det pavelige råd for fremme af de kristnes enhed, sagde. (…) Den juridiske struktur, som blev grundlagt med Motu Propriet, er ikke blot et svar på et problem som er begrænset til en vis periode, men det er understøttet af varige teologiske og liturgiske principper, og skaber derfor en solid og veldefineret retstilstand som gør sagen [vedr. den traditionelle messe, red.] uafhængig af meningsstrømninger og tilfældige beslutninger.