Trosbekræftelse angående
Ægteskabet og Familien
Efter i Julens oktav at have fejret Ordets menneskevordelse i kødet, og idet vi forbereder os til fejringen af de hellige tre kongers besøg hos den hellige Familie i Betlehem, giver det anledning til overvejelse af familiebegrebet.  I efteråret fandt den ekstraordinære synode om familien sted.  I maj måned i det nye år afvikles Nordisk Katolsk Familietræf i Ishøj.
Der er ingen tvivl om, at familien som institution er under pres.  I samfundet anerkendes familien jo nok, men der er ikke nogen samlet idé om, hvordan den skal fungere, udover begge forældre skal arbejde og børnene skal være i institution.  Kirken? Den er Kristi brud og instrument til uskadt at føre os ind i Saligheden.  Nødvendigvis skal der være forvaltning.  Men der er i dag en uønskværdig tendens til at drage konklusioner om det principielle ud fra konkrete pastorale problemstillinger.
Tiden må derfor være moden til en katedral tilkendegivelse om det principielle, et credo:

Jeg tror på ægteskabets Sakramente som indstiftet af Kristus: Den ubrydelige og hellige pagt mellem én mand og én kvinde, med den hellige forening af Kristus og Kirken som det store forbillede.
Jeg vil forsvare Ægteskabet og dets ukrænkelighed mod angreb både fra Verden og indefra i Kirken.
Jeg vil forsvare Ægteskabet indtil døden skiller, og brud derpå som svær synd, med deraf følgende konsekvenser for adgang til Kommunionen.
Jeg anerkender de mange, som under store vanskeligheder og som enlige ægtefæller, kæmper og forbliver tro mod deres ægteskabsløfter.

Et sådant credo må afsluttes med bønfaldelse om, at alle Kirkens præster og biskopper med fornyet mod og klarhed må forkynde Familiens ukrænkelighed, ægteskabets uop-løselighed og umuligheden af at Kirken nogensinde vil anerkende ”samlivsformer” udover Ægteskabet mellem mand og kvinde, som indstiftet af Kristus selv.
Sankt Karl Borromæus Gruppen
Julens Oktav, 2014

Hvorfor den traditionelle messe? -4

Intet er så trøstende, så klart, så spændende, så hjælpende, som Messen, således som den læses blandt os. Jeg kunne høre Messe for evigt og ikke blive træt af det. Den er ikke blot en samling ord, den er en stor HANDLING - den største handling som kan finde sted på Jorden. Den er ikke blot påkaldelsen af det evige men (hvis man kan bruge det ord) fremkaldelsen af det. Han kommer til stede på alteret i kød og blod, han for hvem englene bøjer sig og djævlene ryster. Det er den frygtelige begivenhed, som er fortolkningen af alle dele af fejringen. Ord er nødvendige som midler, men ikke som mål; ordene er ikke blot hilsener til Nådens Trone, de er redskaber for noget langt højere - indvielsen, Offeret. Ordene siges hurtigt, som var de utålmodige efter at opfylde deres mission. Snart er de væk - det hele sker hurtigt; for alt er en del af en stor handling. De er hurtigt sagt, for Herren Jesus går med dem, som Han gik langs søen da Han var menneske, og hurtigt kaldte først en discipel og så den næste. Hurtigt er de sagt, fordi Menneskesønnens komme er som lynet der blinker mellem to dele af Himlen. (…) Alle på vort sted venter vi den store Advent, med vort eget hjerte, med vore egne tanker, intentioner og bønner - hver for sig, men samlet, ser vi hvordan Messen skrider frem, idet vi forener os med dens fuldbyrdelse; ikke i pinefuld og håbløs følgen med i hele den vanskelige messetekst fra begyndelse til ende. Ligesom i en koncert af musik-instrumenter, der hver er forskellige men tilsammen danner en sød harmoni, tager vi støttende del i bønnen sammen med Guds præst, som vejleder os. Der er små børn, gamle mænd, simple arbejdere, præste-studerende, præster som forbereder sig til Messe, præster som udfører taksigelsen efter Messen, uskyldige piger, bodfærdige syndere; men fra alle disse sind løfter sig én eukaristisk hymne, og den store Handling er målet og indholdet i den.
Salige John Henry Kardinal Newmann, Loss and gain, 1848

Godt Nytår! Husk sommerlejr på Klitborg uge 31, 25. juli til 1. august.  Mere i næste nyhedsbrev.