Fra Kyndelmisse til Påske

Kyndelmisse fejres 40 dage efter Herrens Fødsel, og vi fejrer her Jesu fremstilling i Templet, som efter jødisk skik fandt sted som markering af afslutningen på moderens renselsestid efter fødslen, der netop varede 40 dage. Festens navn, som betyder ”Lysmesse”, refererer til Simeons profeti om Jesus som ”et lys til åbenbaring for hedninger, og en herlighed for dit folk Israel” (Lukas 2, 32). Vi har fejret Kyndelmisse efter den gamle ritus hvert år siden 2008, hvor der på denne dag blev fejret den første traditionelle messe i Jesu Hjerte kirke i 35 år (billedet nedenfor).

Kyndelmisse falder den 2. februar, og fejres i Bispedømmet København den første søndag i februar. I år er det Septuagesima søndag, som markerer indgangen til ”den lille fastetid”, Septuagesimatiden, som forbereder os til Fasten. Denne begynder Askeonsdag, i år 18. februar. De 40 dages Fastetid slutter med Passionstiden, som indledes med Passions-søndag to uger før Påske. Efter Palmesøndag og den stille uger fejrer vi så Herrens Opstandelse Påskedag (i år 5/4) - i år med traditionel messe i Jesu Hjerte kirke!

Hvorfor den traditionelle messe? -5

I går var det Septuagesima Søndag i Kirkens traditionelle kalender for det liturgiske år. For et år siden vidste jeg ikke engang hvad ”septuagesima” betød. Nu gør jeg, og jeg synes denne forberedelsestid til Fasten er fantastisk! Septuagesimatiden (…) er de sidste tre uger før fasten, hvor vi gør os klar til den største bodstid i det liturgiske år, en tid med frivillig bod og faste forud for den obligatoriske bod i Fasten.
Jeg ved ikke hvordan du har det, men jeg blev ofte overrumplet når det pludselig var Askeonsdag. Jeg var ikke rigtig klar til bodsaspektet i Fasten. Selvom jeg deltog i messen Askeonsdag, var det ofte svært for mig at komme i gang med abstinens [ikke at spise kød, red.] og faste, og andre bodshandlinger, indtil nogle uger ind i Fastetiden. Nogle gange var min glemsomhed og uforberedthed sådan, at jeg opgav bodshandlingerne jeg havde planlagt, og bare hutlede mig igennem uden at gøre noget særligt.
Septuagesima forebygger alt det. Det er en slags opvarmningstid til Fastetiden, som forbereder os til bodstiden som på sin side forbereder vore hjerter, sind og sjæle til den vidunderlige festtid som kommer med Påsken. Det er den visdom, som Kirken har opsamlet over år-hundrederne, der giver os de liturgiske tider som bereder vejen for den næste, idet der tages hensyn til den menneskelige naturs svaghed.

Anonym katolik, blogger og far til 6
http://veneremurcernui.wordpress.com