Velkommen i Kirken
I dåbsritualet lærer vi, at det vi grundlæg- gende søger i Kirken er Troen, og at Troen giver os det evige Liv. Det er en af de umiskendelige frugter af den traditionelle liturgi at nære og fostre Troen og livet i den; der har da også i de senere år været stadig flere, som i denne liturgi har fundet vejen til den sande Tro. Senest blev Elisabeth Evald optaget i Kirken ved den traditionelle messe 20/9 i Jesu Hjerte kirke. Vi takker Gud, som i sin nåde kaldte hende og os til sandheds Kirke - ”vi aldrig den vil svigte” - !
Den traditionelle ritus giver Optagelsen en særlig klar form: bekendelsen af den sande Tro indledes med afsværgelsen af alle vildfarelser, som Kirken har afvist, herunder - for den typiske danske konvertit - de protestantiske hæresier.

”Ægteskabsbrydernes synode” var en forsamling af biskopper i det 9. århundrede, som skrev historie da de ønskede at tillade fejringen af et andet ægteskab for mænd, der havde forskudt en legitim ægtehustru. Den hellige Theodor Studites (759-826) satte sig mest ivrigt imod dette, og derfor blev han forfulgt, fængslet og sendt i landflygtighed tre gange.(…) Det non licet (”ikke tilladt, red.) som den hellige Johannes Døber brugte overfor kong Herodes, har genlydt mange gange i Kirkens historie. Den hellige Theodor Studites, en simpel munk som vovede at modsætte sig den kejserlige magt og tidens kirkelige hierarki, kan betragtes som en af de himmelske beskyttere for dem, som også i dag - stillet overfor farerne i forandrede katolske praksisformer vedr. ægteskabet - har mod til at gentage et ubøjeligt non licet.

Roberto de Mattei, 25/8 2015 - http://goo.gl/IC1yuY

Ægteskabet under angreb
Ægteskabet er under angreb i vor tids sækulariserede samfund, men det er ikke noget nyt - siden det allerførste Martyrium, da den hellige Johannes Døber blev dræbt af ægteskabsbryderen Herodes, har verdens mægtige ofte forsøgt at tvinge Kirken til at tillade, hvad Vor Herre selv forbød: at opløse et lovformeligt ægteskab, og tillade et nyt. Ja, en hel nation (England) blev adskilt fra Kirken, fordi Henrik d. 8. (1491-1547) ønskede at bryde med dette Kristi bud.
Vi skal derfor ikke tro dem der siger, at særlige forhold nu gør, at man ikke længere skal tage det så alvorligt, når folk forlader deres ægtefælle og indgår et nyt forhold, og at de kan få adgang til sakramenterne uden at ændre på deres situation. Ægteskabsbrud er altid en alvorlig synd der medfører evig fortabelse, så en tvetydig holdning til dette er tværtimod til stor fare for dem der lever i nye forhold. Alle katolikker må derfor bede energisk for, at den kommende bispesynode må formidle Kirkens lære om ægteskabet tydeligt og overbevisende.