Header

Institut Kristus Konge på
besøg i København
Bispedømmet modtager anden søndag i advent (6/12) besøg af kannik Amaury MONTJEAN, som til daglig virker ved Dome of Home i Liverpool, UK (se billedet). Kannik Montjean er superior for Institut Kristus Konge’s apostolater i Storbritanien og Sverige, hvor der bl.a. fejres daglig messe i Stockholm og messe hver søndag i Lund. Instituttet blev grundlagt i 1990 af den nuværende Montjeangeneralsuperior, Mgr. Gilles Wach, og har sit internationale hoved- sæde og seminarium i Gricigliano udenfor Firenze. Instituttet omfat- ter i dag 85 præster (kannikker), hvoraf 12 er præsteviet i 2015. Dertil kommer 90 seminarister og 35 ”Kristi kongelige Hjertes tilbedelses søstre”, som blev grundlagt i 2004. Instituttet blev i 2008 anerkendt som Institut med Pavelig Ret, dvs. dets forhold ordnes direkte af den hellige Stol. Instituttets spiritualitet er knyttet til dets værnehelgener, den hellige Frans af Sales (kærlighed og tålmodighed), den hellige Benedikt af Nursia (bøn og arbejde), og den hellige Thomas Aquinas (tro og fornuft). I det ydre kendes kannikerne på den særlige blå kordragt, som biskoppen af Firenze gav Instituttet i 2006. Vi ser frem til at byde Instituttet og kannik Montjean velkommen til København!

kanniker


Miniretræte med kannik Montjean

Inden Messen 6/12 afholdes en mini-retræte kl. 16-18 som indledes med en kort prædiken, hvorefter der vil være sakramentstilbedelse og mulighed for skriftemål indtil kl. 17.30. Der afsluttes med sakramental velsignelse.

Kirken og ægteskabet - 3

I vor tid udøver massemedierne et ved- varende og allesteds nærværende ideologisk pres, som samvirker med den anti-kristne verdens enhedstanke, der vil afskaffe sandheden om ægteskabets uopløselighed - og derved profanere denne guddommelige institutions hellige karakter, ved at sprede en anti-kultur af skilsmisse og skørlevned. Allerede for halvtreds år siden fastslog det andet Vatikankoncil at den moderne tid er smittet med skilsmissens plage (cf. Gaudium et spes, 47). Samme koncil advarede om at det kristne ægteskab, Kristi sakramente, aldrig må profaneres af utroskab eller skilsmisse Gaudium et spes, 49). Vanhel- ligelsen af dette ”store sakramente (Ef. 5, 32) gennem utroskab og skilsmisse har antaget voldsomme dimensioner med en alarmerende hast ikke blot i det verdslige samfund men også blandt katolikker. Når katolikker gennem skilsmisse og utroskab både teoretisk og i praksis forkaster Guds vilje, udtrykt i det sjette bud, udsætter de sig selv for den alvorlige fare at miste deres evige frelse. Det mest nådige som Kirkens hyrder da kan gøre, er derfor at gøre opmærksom på denne fare ved en klar - og kærlig - formaning om fuldt ud at adlyde Guds sjette bud.

Athanasius Schneider, hjælpebiskop, Astana, 5/11 2015.
Kilde: kortlink.dk/hsxk

Messe femte søndag fra 2016
En glædelig nyhed: fra og med januar 2016 vil der også blive fejret traditionel messe den femte søndag i måneder der har en sådan, første gang 31/1. Det betyder, at der fra næste år vil blive lidt flere søndage med messe end uden (nemlig 28 ud af 52, i stedet for 24). Det er fortsat Sankt Karl Borromæus Gruppens mål at den traditionelle messe må blive fejret hver søndag. Det vil kræve bøn og arbejde af os alle.

Kollekt 6/12
Også i december og januar er der store udgif- ter forbundet med at celebrerende præster rejser hertil fra udlandet. Der vil blive optaget kollekt til dette formål efter messen 6/12.

Messer efter traditionel ritus i Danmark.
Sø. d. 6/12 (2. Sø. i Advent) i Jesu Hjerte kirke, Kbh., kl. 18
     NB: Mini-retræte fra kl. 16 (se ovenfor)
Sø. d. 20/12 (4. Sø. i Advent) i Jesu Hjerte kirke, Kbh., kl. 18
Sø. d. 3/1 (Hellig Tre Konger) i Jesu Hjerte kirke, Kbh., kl. 18

Hver søndag: Messe i Skt. Thomas kirke, Lund (kl. 16 i ulige ugenumre og kl. 18 i lige ugenumre)
Jesu Hjerte kirke ligger nær Hovedbanegården, Skt. Thomas er nær Lunds centralst.
Evt. ændringer meddeleswww.katolikker.dk
Ansv.hv. for BP: C. Winsløw
Skt. Karl Borromæusgruppen er en gruppe lægfolk med interesse for den ekstraordinære eller traditionelle form af liturgien, dvs. liturgien fra før den liturgiske reform af 1969.