Header

Petersbroderskabet på
besøg i København
Bispedømmet modtager første søndag i januar (3/1) besøg af p. Bernhard GERSTLE (FSSP), Gerstlesom siden juli 2015 har været superior for Petersbroderskabet i Tysland. Petersbroderskabet er det største af de præstelige selskaber, som Petersembedet (paverne) har oprettet med fejringen af den traditionelle Messe som en central del af opgaven i Kirken. Petersbroderskabet har aktuelt 262 præster, som virker i 121 bispedømmer verden over, herunder i 34 personalsogne (dvs. sogne, som er oprettet med det formål Martinat sikre fejringen af sakramen- terne efter den traditionelle ritus). Et af disse personal- sogne er Sint Agnes i Amsterdam, hvor sogne- præsten er danske p. Martin Knudsen (FSSP), hvis kald udsprang af mødet med den traditionelle messe i København. Peters-broderskabet har gennem mange år besøgt Danmark. Ikke mindst P. Josef Bisig - som var generalsuperior fra 1988 til 2000, og aktuelt er rektor for Petersbroderskabets præstesemi- narium i USA - har gennemBisig alle årene været en hyppig gæst, de seneste år især som præst for den årlige sommerlejr på Klitborg.
At vække og modne præstekald er en vigtig del af Petersbroderskabets spiritualitet - dets 159 seminarister studerer på Petersbroderskabets seminarier i Wigratzbad (Tyskland) og Denton (Nebraska).
Efter bispedømmets norm fejres den 3. januar Hellig Tre Kongers fest (hvis plads i kalenderen ellers er 6/1; den eksterne fejring skyldes selve festdagens placering på en dag, som ikke er helligdag i Danmark). Der indbydes til reception efter messen.

Kollekt 6/12
Vi takker for jeres generøse bidrag til kollekten for de udenlandske præsters rejse i december og januar! Bidrag er fortsat velkomne, henv. til Jacob Schwartz (jacob.schwartz@dadlnet.dk).


Kirken og ægteskabet - 4

Ægteskabets uopløselighed er en af den guddommelige åbenbarings mest righoldige sandheder. Det er ikke en tilfældighed, at monogami og monoteisme findes sammen i den jødisk-kristne tradition. Livslangt ægteskab er ikke en simpel byrde, men en juvel, en livgivende institution. Når samfundet anerkender denne institutions skønhed og godhed, beskytter det ægteskabet med effektive juridiske bestem- melser. Det anerkender at troslære og pastoral praksis ikke kan være i modstrid med hinanden, og at man ikke kan fastholde ægteskabets uopløselighed ved at tillade ”gengifte” at modtage den hellige Kommunion. At indse umuligheden i, at de kan deltage fuldt ud i Eukaristien, er utvivlsomt et offer for de troende [som er i denne situation, red.], en ufuldstændig, men reel form af den opofrende kærlighed. (…)
Vi må nu også arbejde på at undgå en gentagelse af efterspillet til Humanae Vitae i 1968. Vi skal tale klart, for des før de sårede, de lunkne og de udenforstående indser, at egentlige læremæssige og pastorale forandringer er umulige, des bedre kan vi foregribe og mildne den fjendtlige skuffelse, som uvægerligt vil følge en bekræftelse af Kirkens lære.

Kardinal George Pell, september 2015
Kilde: kortlink.dk/k6yh

Et rigt nytår for Traditionen
Blandt de mange gode nyheder i 2016 er, at den traditionelle Messe vil blive fejret oftere, både i København (se BP146) og i Aarhus (fra januar 2016, anden søndag i hver måned, snart måske oftere - følg med på
sanktknudsselskab.com).
Firmelse efter den traditionelle ritus fejres i 2016: fredag den 19/2 i Randers (Jesu Hjerte, kl. 18) lørdag den 25/6 i København (tid og sted meddeles senere).


Messer efter traditionel ritus i Danmark.
Sø. d. 3/1 (Hellig Tre Konger) i Jesu Hjerte kirke, Kbh., kl. 18
Sø. d. 17/1 (2. Sø. e. HTK) i Jesu Hjerte kirke, Kbh., kl. 18
Sø. d. 31/1 (Skt. Ansgar) i Jesu Hjerte kirke, Kbh., kl. 18
Sø. d. 7/2 (Kyndelmisse) i Jesu Hjerte kirke, Kbh., kl. 18

Hver søndag: Messe i Skt. Thomas kirke, Lund (kl. 16 i ulige ugenumre og kl. 18 i lige ugenumre)
Jesu Hjerte kirke ligger nær Hovedbanegården, Skt. Thomas er nær Lunds centralst.
Evt. ændringer meddeleswww.katolikker.dk
Ansv.hv. for BP: C. Winsløw
Skt. Karl Borromæusgruppen er en gruppe lægfolk med interesse for den ekstraordinære eller traditionelle form af liturgien, dvs. liturgien fra før den liturgiske reform af 1969.