Med valget af Hans Hellighed Benedikt XVI træder Kirken ind i en ny æra fuld af håb og forventning. Tiden er lige nu til glæde, taksigelse og bøn for at Pave Benedikt må få et langt og frugtbart pontifikat, præget af fremgang og stabilisering i Kirken. I maj måned - Jomfru Marias måned - vil vi også særlig bede Guds Hellige Moder velsigne Kirken og vor pave, som fra sin første tale stillede sig under Hendes beskyttelse. Søndagen i Kristi Himmelfarts oktav viser hen til Pinsesøndagens store fest for Helligåndens komme til Apostlene, som Jesus forudsiger i Evangeliet (Joh. 15,26-16,4). Apostelen Peter formaner os i Epistelen til at våge og bede, til i alle ting at ære Gud ved vor Herre Jesus Kristus (1. Peter 4,7-11). Hvor passende er ikke disse tekster til den første traditionelle Messe hvor vi vil takke Gud Helligånd for at have udset sig Pave Benedikt XVI til at lede sin hjord og bevare den i Guds sandhed og kærlighed. |
Hvorfor
den traditionelle messe? Når vi begejstres for den såkaldt tridentinske messeritus, skyldes det ikke nostalgi, drømme om en Kirke der var, eller ren og skær æstetik, men den simple grund at vi som katolske kristne elsker Kirkens liturgi, ja, med koncilets ord "lever i og ånder med liturgien". Liturgi og ritus er to forskellige begreber. Liturgien - kulten - er indstiftet af Kristus selv; riterne af Kirken. En ritus' opgave er at bringe liturgiens virkelighed til sanseligt udtryk. Derfor, og kun derfor, begejstres vi for den tridentinske ritus, der i en så fuldkommen form bringer liturgiens mysterier til udtryk. Næsten 2000 års liturgisk liv har her fået et synligt udtryk. Denne ritus er et levende billede af Kirkens 2000-årige liturgiske liv. Lad os bede for at denne ritus til stadighed vil leve og vokse med og af Kirkens kultiske liv. Martin Knudsen, Seminarium Skt. Petrus, Wigratzbad, Tyskland |
||||
|
|||||
|