FESTEN FOR
JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN P. Josef Bisig
(FSSP), som nu arbejder ved Petersbroderskabets seminar i USA,
besøger Danmark i august, efter invitation af pastor Michael
Hornbech-Madsen og Skt. Karl Borromæusgruppen. Hans tilstedeværelse
muliggør fejring af levitmessen den 15. august samt af en ekstra Messe
efter traditionel ritus, søndag den 21. august (se messetider
nedenfor). Det samlede program for august bekendtgøres ved Messen den
14. august. 13. søndag e. Pinse hører vi om ti spedalske, som Jesus helbreder. Kun én af dem - en samaritaner - ven-der tilbage for at takke Frelseren. "Din tro har frelst dig", siger Herren; lad os med samaritaneren takke Ham! 14. søndag e. Pinse stilles vi både i evangeliet og i epistelen overfor vort livs grundlæggende valg: vil vi tjene Gud eller Verden? "I kan ikke tjene to Herrer", siger Kristus - vor Herre, som har givet os alt. |
Hvorfor
den traditionelle messe? Den anden store begivenhed i begyndelsen af mine år i Regensburg var offentliggørelsen af Paul d. 6's messebog, som blev ledsaget af et næsten total forbud mod at bruge den messebog vi havde haft indtil da, efter en overgangsperiode på kun et halvt år. Jeg var glad for, at vi nu have en bindende liturgisk tekst efter en tid med eksperimenter som ofte havde skævvredet liturgien. Men jeg var forbløffet over forbuddet mod den gamle messebog, da intet lignende nogensinde var sket i hele liturgiens historie. Man gav endda indtryk af, at det der skete var helt normalt. Den tidligere messebog skulle være blevet skabt af Pius d. 5. i 1570 i forbindelse med Tridentinerkoncilet, og derfor skulle det være det helt naturligt, efter 400 år og et nyt koncil, at en ny pave gav os en ny Messebog. Men det er ikke den historiske sandhed. Pius d. 5. havde blot ordnet og revideret den Missale Romanum som blev brugt dengang, hvilket er det normale i den historiske udvikling over århundrederne. Mange af hans efterfølgere reviderede på samme måde denne messebog. Det var en kontinuerlig proces med vækst og forfining, under hvilken kontinuiteten aldrig blev ødelagt. Joseph
Kardinal Ratzinger |
||||
|
|||||
|