PAVE BENEDIKT: KONCILET MÅ IKKE SES SOM ET BRUD.

I sin juletale til medlemmer af kurien, den 22. december, sagde pave Benedikt bl.a.: Hvad var koncilets resultater? Blev det forstået rigtigt? Hvad har, sådan som det blev forstået, været godt, hvad har været utilstrækkeligt eller forkert? Hvad er der tilbage at gøre? Ingen kan nægte, at i store dele af Kirken, er koncilet blevet modtaget på ret forskelige måder, uden at man helt kan anvende den store kirkedoktor, Skt. Basils, beskrivelse af situationen efter koncilet i Nicæa: han sammenlignede den med et søslag, og sagde bl.a.: "Højt lyder råbene fra de kæmpende som møder hverandre i skænderi; Kirken er næsten opfyldt af uartikulerede skrig, uforståelig støj, som kommer fra de uophørlige bevægelser der leder bort fra den sande religions retmæssige herredømme (De Spiritu Sancto, XXX). Vi vil ikke bruge en så dramatisk skildring som denne af den post-konciliære situation, men noget af hvad der er sket genspejler den. Paven fortsætter med at anfægte den læsning af koncilet, som deri vil se et brud med Kirkens tidligere lære, og som sætter forestillingen om koncilets "ånd" over koncilets tekster.

Viljen til at forstå dette koncil i sammenhæng med Traditionen er også et vigtigt element i bestræbelserne på at hele den splittelse i Kirken, som vedrører de fire biskopper og ca. 500 præster i Skt. Pius X. selskabet. Den 7. december 2005 havde Kardinal Hoyos og Biskop Fellay (SSPX) et fem timer langt møde i Rom om dette spørgsmål. Allerede i november erklærede Kard. Hoyos i italiensk tv, at Pius-selskabet ikke er skismatisk: "De er en del af Kirken". 

 Hvorfor den traditionelle messe?

DDen gamle bygning blev revet ned, en anden blev bygget, naturligvis for en stor del ved brug af materiale fra den gamle, og endda de gamle byggeplaner. Der er ingen tvivl om at denne nye messebog i mange henseender bragte virkelige forbedringer og berigelser; men det har gjort os enorm skade at gøre den til en ny konstruktion, og at man forbød resultaterne af den historiske vækst, hvorved liturgien kom til at fremstå som noget, der ikke længere var en levende udvikling men resultatet af lærde studier og juridisk autoritet. For da måtte man få det indtryk, at liturgien er noget "opfundet", ikke noget forud givent, men noget der ligger inden for vores egen beslutningsområde. (…) Når liturgien er hjemmelavet, kan den ikke længere give os sin egentlige gave: mødet med det mysterium, som ikke er vort eget værk, men vort ophav og vort livs kilde.

Kardinal Joseph RATZINGER, Milestones, Ignatius Press, 1999.

Den Hellige Familie - Jesus, Maria og Josef - fejres første søndag efter Hellig Tre Konger (6. januar), hvor der i denne måned læses Messe efter traditionel ritus. Den hellige familie er - trods sine helt særlige opgaver og forudsætninger - et eksempel for alle kristne familier.
Jesus, Maria og Josef! Til eder indvier vi vore hjem. (Salme- og bønnebogen, s. 634)