Nyt håb for Messen …og dermed for Kirken

Oktober har været præget af talrige forlydender i den internationale presse vedr. et dokument - angiveligt et motu proprio - som skulle blive offentliggjort i november eller december. The Times (11/10) skriver således, at Pave Benedict XVI skal have underskrevet et universelt indult - eller tilladelse - for præster til igen at fejre den Messe, som blev brugt i hele Kirken i næsten 1500 år. I flg. den italienske avis Corriere della Sera (12/10) skulle biskopperne også lade den gamle Messe fejre, hvis en gruppe på 30 troende bad om det. 
     Flere aviser, herunder La Croix (12/10) skriver, at dokumentet skulle omtale den traditionelle messeritus som den ekstraordinære form af den latinske ritus (i modsætning til den ordinære, indført af pave Paul VI i 1969), og således anerkende at den katolske Kirke i dag har to officielle riter. Og den amerikanske National Catholic Register (22/10) skriver at iagttagere i Vatikanet mener at pavens hensigter er klare: at gøre den tridentinske Messe til en normal del af Kirkens liv over hele verden, og derved understrege den kendsgerning at det Andet Vatikankoncil ikke ønskede at smide 2000 års liturgiske traditioner væk. 
     En betydelig medieinteresse knytter sig også til Pius-selskabets reaktioner på de nævnte forlydender. Biskop Fellay (SSPX) udtalte således på en presse-konference 14/10 i Paris, at det går i den rigtige retning. Jeg tror vi når til en aftale (med Vatikanet, red.). Det kan gå hurtigere og komme tidligere end ventet. Adskillige medier understreger, at Paven ønsker en hurtig løsning dette spørgsmål. Pius selskabet har i dag 470 præster, der betjener ca. 1 million troende ihele verden.
     Der er grund til forsigtighed i forhold til den slags 

 Hvorfor den traditionelle messe?

Når liturgien bliver til undervisning, er dens kriterium: at gøre sig forståelig - hvilket ganske ofte fører til at mysteriet banaliseres, til at vore egne ord dominerer, og til gentagelse af vendinger som forekommer mere tilgængelige og behagelige for folk. Men det drejer sig om en usandhed, der ikke blot er teologisk men også psykologisk og pastoral. At den mystiske indad-vendthed og asiatiske teknikker til afslapning og mental tomhed er kommet på mode, viser os at der mangler noget i vore liturgier. Det er netop i vores tid at vi har brug for stilheden, for mysteriet der overskrider det individuelle, for skønheden.

Kardinal Joseph Ratzinger, tale ved jubilæet for kateketer, Rom, 10/12 2000.

forlydender, som tidligere har skuffet, om end de ikke tidligere har været så massive. Et tegn på, at der er noget om snakken denne gang, er en vis uro blandt visse franske biskopper og præster, som bl.a. Washington Post (23/10) omtaler. Netop i Frankrig har visse biskopper gennem årtier hjerteløst afvist enhver samtale med tusinder af troende, som har bedt om at Pave Johannes Paul d. 2.'s motu proprio Ecclesia Dei blev respekteret i deres bispedømme. Mange andre steder har Ecclesia Dei dokumentet vist sig utilstrækkeligt i forhold til at løse det pastorale behov forden traditionelle ritus.

23. søndag efter Pinse er indgangsverset (Jer. 29) i sandhed passende for den liturgiske fred, som vi alle beder for at Pavens dokument snart vil bringe: Herren siger, Jeg tænker tanker om fred og ikke om sønderknuselse. I skal påkalde mig, da vil jeg bønhøre jer, og jeg vil føre jeres fangne tilbage fra alle steder.