To interessante interviews
To fremstående medlemmer af Kurien har indenfor de seneste uger udtalt sig markant om Kirkens liturgiske situation: Ærkebiskop Malcom Ranjith (interview til Inside the Vatican, frigivet 21/2) og Kardinal Hoyos (interview til Panorama Católico Internacional, 8/2). Vi bringer nedenfor nogle oversatte uddrag; disse interviews kan læses i deres helhed, på engelsk, på http://qien.free.fr).
    
Kardinal Hoyos: Sankt Pius d. 5's Messe blev fejret i mere end tusind år. Den er aldrig blevet forbudt. (…) Jeg fejrer den også nu, og, i den første del, hvor jeg prædiker, ser jeg på de troende (…) derefter repræsenterer jeg de troende: lad os nu vende os mod Gud, der er vort mål, at prise Gud, deri er vi alle sammen. (…) Den nye liturgi var ikke "løsningen". Var vore kirker mere fulde eller mere tomme før den? De er blevet tømt! Det er ikke kun på grund af det, men Messen er blevet en blandt mange riter i Verden, og at angribe det som er helligt er en alvorlig sag. Messeofferets betydning er blevet glemt.
Ærkebiskop Ranjith: Der er dette voksende krav om en genetablering af den tridentinske Messe. Og nogle ledende skikkelser fra eliten har endda for nylig offentligt udtalt sig til fordel for denne Messe i visse aviser. Jeg er sikker på Den hellige Fader vil bemærke dette og beslutte hvad der er bedst for Kirken. (…) Vil biskopperne og præsterne afvise ønsket om den tridentinske Messe og derved skabe et behov for en juridisk struktur der kan sikre at Pavens beslutning gennemføres? Skal det gå sådan? Det håber jeg oprigtigt ikke.

 Andagt
ved cand. theol. Thomas Storgaard

Kærligheden til Gud.
Mark. 12, 28 - 34 (Fredag i tredje uge i fasten)
Nu er det fastetid. I denne tid skal vi afstå fra en række spiser og andre verdslige fornøjelser. Det er noget, Kirken har påbudt, og som oprindeligt går tilbage til Jesus selv. I den kendte kontrovers mellem Johannes Døbers disciple og Jesus, hvor Johannes Døberens disciple spørger: "hvorfor faster vi og farisæerne så meget, men dine disciple faster ikke?" (Matt. 9, 14) Jesus svarer med ordene om brudgommen, der er sammen med brudesvendene, indtil han tages bort fra dem. Det er i bund og grund vores situation. Jesus er taget bort fra os (Ap. G. 1,8). Han sidder ved Faderens højre hånd, hvorfra han skal komme igen for at dømme de levende og de døde (Credo). Til Påske ophører fasten, når vi har fejret Jesu død og opstandelse. Men inden da skal vi på en særlig påtænke Jesu liv og gerning. Vi skal rette vor sjæl mod Faderen, Sønnen og Helligånden. Kirkefaderen Basilios den Store kommenterer vor tekst på denne måde, at når vi skal elske Herren vor Gud af hele vort hjerte, så skal det ikke være delt. Ingen kan tjene to herrer! Alt dette inkluderer også vor sjæl, sind og styrke. Her i fasten skal der sættes ekstra ind på at opfyldes af kærligheden til Gud og næsten. Her skal vi hengive os ekstra til Gud, og afskære os fra de ting, der kan hindre os i det. Vi skal bede ekstra meget for vor næstes vel. Vi må bede om større åndelig indsigt for os selv og vi må bede for vor næstes åndelige velvære. Vi må bede for vor egen og vor næstes evige frelse. Amen.

Husk: Påske e. trad. ritus i Amsterdam!
Messen i april fejres derfor Hvide Søndag.