Fra Pave Pius XII's påskebudskab, 1941
De ofre I alle er kaldede til at gøre, jeres lidelser i sjæl og legeme, jeres bekymring for jeres egen tro og endnu mere for jeres børns tro - vi er bevidste om dem. Vi deler dem med jer. Vi begræder dem foran Gud. Og alligevel, på denne dag hilser vi jer med et glædesfuldt Alleluia; for dette er dagen for Kristi triumf over hans korsfæstere, kendte og ukendte, gamle og nye. Vi sender jer denne hilsen med den stemme og den tillid med hvilken de tidlige kristne, endog i forfølgelsens dage, jublende sang dette Alleluia.

Pave Pius XII. Kroningen i Peterskirken, 1939

Sacramentum caritatis. Pave Benedikt udvikler i dette dokument konklusionerne af bispesynoden i 2005. Den teologiske hovedtanke er at korsofferet frem for alt er Guds store kærlighedsgerning til menneskeheden. Der er også en række konkrete signaler, som peger frem mod de ideer, paven tidligere har udviklet om en liturgisk reform af reformen. Specielt foreskrives det, at kommende præster skal lære latin i deres seminarietid, og forberedes på at fejre Messe på latin, og på at … fremføre gregoriansk sang (62). Den hellige fader opfordrer til en fornyet indsats for at fremme de troendes forståelse af sammenhængen mellem Alterets Sakramente og Bodens sakramente, og peger på at muligheden for at vinde aflad kan være en hjælp til at genopdage denne sammenhæng (21). I lighed med synoden har dokumentet ikke noget om den traditionelle liturgi; så det har vi endnu til gode…

 Andagt
ved cand. theol. Thomas Storgaard

Døde og opstandne.

Rom.6,3-11

Vi der har mulighed for det, kan deltage i vigilien påske nat, og måske kan vi endda overvære en dåb. Det er altid en stor ting, men det får sin egen særlige betydning påskenat. Påskenat er en i sandhed velsignet nat: O vere beata nox, som det hedder i Exultet. Det var den nat, Jesus var nedfaren til dødsriget (Credo). Dér prædikede han for de hellige i den gamle pagt, og han åbnede adgangen til himlen. Dåben som er den nye pagts segl og himlens port (Johs. 1, 51).

I romerbrevet (6,3-11) belærer Paulus Kirken, i dette tilfælde særlig romermenigheden, om dåbens betydning. I dåben dør vi med Kristus fra synden og fra verden. Arvesynden udslettes, og vi bliver ét med Kristus. Den hl. Thomas Aquinas skriver i sin romerbrevskommentar, at når dåbskandidaten overrisles tre gange med vand, så er det ikke blot for at symbolisere, at man er døbt i den treenige Guds navn, men det skal også minde os om de tre dage, Kristus var i graven. I dåben kaldes vi til opstandelsen med Kristus, befriet fra synden, døden og djævelen. Det gamle menneske er dødt, og noget nyt er blevet til (2. Kor. 5, 17). Vort gamle menneske er dødt med Kristus, og det nye er oprejst med Kristus. Påskedag, når natten er omme, står vi op til en herlig påskemorgen med et nyt liv i opstandelsens tegn. Vi vil give Gud tak for hans herlige værk i messen, i messeofferet, hvor Kristus ofres på ublodig vis for mange, og hvor vi af taknemmelighed stiller alt vort til Guds rådighed. Amen.

Husk: 
Messen i april fejres Hvide Søndag.