Advent
De liturgiske tekster, som
anvendes gennem de fire uger adventstiden varer, minder de troende om
Kristi fravær. Derfor afsluttes kirkebønnerne i adventstiden heller
ikke med "gennem vor Herre Jesus Kristus, etc.", men "som
lever og råder etc." uden nævnelse af Hans Navn. I forsagelsens
og bodens ånd afventer vi Menneskesønnens komme, både i kødet i
stalden i Bethlehem, men også som vor Dommer ved Tidernes ende.
Messerne i adventstiden indeholder en tone af forberedelse og
omvendelse, men også af glæde og forventning. Selvom farven er violet
og Gloria udelades, er Alleluia bibeholdt. Læsningerne fra Det gamle
Testamente er indeholdt i introitus, graduale, offertorie og communio,
og er mest end dels taget fra Esajas' profetier og fra salmerne.
Tilsammen udtrykker de vor længsel efter Vor Frelser, "Kom, vent
ej længer". Læsninger fra Den hl. Apostel Paulus maner os til
forberedelse til Hans Genkomst. Evangelierne beskriver frygten for
Dommen på Den yderste Dag og beretter om Johannes Døberen, som sammen
med Patriakerne råber "Ban Herrens vej".
Da profetierne var
opfyldt og Jøderne ventede Messias, forlod Johannes Døberen ørkenen,
og begav sig til Jordanfloden og døbte for at bringe omvendelse og
forberedelse til Kristus. Man opfattede ham som Messias, men han svarede
med Esajas' ord "Jeg er en stemme i ørkenen som råber, ban
Herrens vej".
Lad os forberede vejen til vor sjæl for Herren - og
se Herren vil komme til Jul.
|
|
Rorate
coeli
Omkv.:
I Himle, nedsend eders dug fra oven, og skyerne nedregne den
retfærdige.
1)
Vær ikke vred Herre, og kom ikke vor misgerning i hu. Se, den hellige
stad er blevet øde, Sion er forladt, Jerusalem mennesketom - din
helligheds og herligheds bolig, hvori vore fædre lovpriste dig.
2) Vi har syndet og ligner en uren; alle er vi faldet som løvet, vore
misgerninger har hvirvlet os bort som vinden. Du har skjult dit åsyn
for os og givet os vor brøde i vold.
3) Herre, se til dit foks elendighed og send os ham, som du vil sende.
Send Lammet, jordens behersker fra klippen i ørkenen til Sions datters
bjerg, for at han selv må befri os fra fangeskabets åg.
4) Trøst dig, trøst dig mit folk; snart vil din frelse komme. Hvorfor
lader du dig hentæres af sorg, fordi smerte atter har grebet dig? Jeg
skal frelse dig, frygt ikke, thi jeg er Herren, din Gud, Israels
hellige, din frelser.
Traditionel
katolsk adventshymne taget fra Easjas 45;8
|