Fastetiden
Omvendelse, bøn og faste er hovedopgaver for den kristnes liv, men er det særligt igennem fastetidens 40 dage. Tallet 40 er betydningsfuldt i Den hellige Skrift: 40 år flakkede Israels folk om i ørkenen, 40 dage fastede Moses inden han nærmede sig Gud på Sinai bjerg, og 40 dage fastede Jesus selv. Derfor har Kirken givet fastetiden netop 40 dages længde.
I denne tid bærer hele Messen, ligesom allerede i septuagesimatiden, et mørkt og alvorligt præg, der når sit højdepunkt i de to sidste uger før Påske, Passionstiden. Dette er imidlertid kun ydre ting og tegn. Heller ikke den legemlige faste er hovedsagen. Den må være forbundet med en indre faste, med løsrivelse fra synden, flugt fra al lejlighed til synd, iver i bønnen, kærlighed til næsten, omsorg for de fattige, sorg over det onde i en selv og oprigtig omvendelse til det gode. Den der faster således, faster ikke blot efter bogstavet, men i ånden, og det er ånden, som levendegør. Det gælder i denne tid at afsondre sig fra verden og dens forfængelige glæder. Den tid, som vindes, anvendes langt bedre til bøn, læsning af Skriften, helgen-biografier etc. Netop aktiviteter man aldrig har tid til. Tiden er inde til det, vi af hjertet ville og ønske. Fastetiden bør for den kristne være hvad Apostlen kalder en Nådens og frelsens tid.

Quo vadis, SSPX?
I januar måned blev ekskommunikationen af de fire biskopper, som ærkebiskop Lefebvre viede i 1988, ophævet. En begivenhed, som i sig selv er glædelig, men som blev overskygget af biskop Williamsons udtalelser om den nazistiske jødeforfølgelse. Der er skrevet mangt og meget om dette andetsteds og skal ikke repeteres her. Her skal blot gives 

udtryk for et ønske og et håb om, at den udstrakte hånd, som Paven modigt har rakt Pius-selskabet, vil føre til regularisering af selskabets virksomhed. Biskopper såvel som præster i Pius-selskabet er suspenderet. Det vil sige, at det er dem ikke kirkeligt tilladt at forvalte sakramenterne (undtagen ved overhængende livsfare). Den sakramentsfor-valtning, som alligevel finder sted, er således ulovlig, men dog gyldig. Om en regularisering vil ske er et åbent spørgsmål, og er genstand for fortsatte forhandlinger.
Selskabet er heterogent sammensat hvilket også nylige udsagn fra de fire biskopper vidner om. Disse rangerer fra selskabets superior, biskop Fellay, som er forsonlig med ønsket om dialog, og med en bevidsthed om selskabets manglende regularitet, over biskop de Mallerais, som fastholder den retorik, som ofte har været kendetegnende for SSPX; han har eksempelvis i efterårsnr. af det franske SSPX-distrikts blad 'Fideliter' givet udtryk for, at pave Benedikt er hæretisk og modernistisk, til biskop Williamson hvis holdninger til nazisternes jødeforfølgelse har været chokerende at erfare.
Lad os bede for Kirkens enhed.

Holocaust
I lyset af biskop Williamsons udtalelser om nazisternes jødeforfølgelse og med de rygter, der verserer om bestemte politiske holdninger i traditionalistiske kredse, vil Borromæusposten hermed repetere historiske fakta: I løbet af perioden 1933 til 1945 blev der, på ordre af de nazistiske magthavere i Tyskland, systematisk udryddet 11 millioner mennesker, heraf var de 6 millioner jøder. 

P. Michael Hornbech-Madsen har meddelt at han er bortrejst i marts måned. P. Paul Marx OMI har indvilliget i at vikariere.

Messer efter traditionel ritus i bispedømmet København.

Søndag d. 1/3 (1. sø. i fasten) kl. 18
Søndag d. 15/3 (3. sø. i fasten) kl. 18
Søndag d. 5/4 (Palmesøndag) kl. 18

De annoncerede messer fejres i Jesu Hjerte kirke, Stenosgade 4, København (nær Hovedbanegården).