Messerne i Jesu
Hjerte Kirke Kontinuitetens hermeneutik. Pave Benedikt talte den 26/5 ved et konvent i sit bispedømme Rom, og videreudviklede i sin tale de ideer om "kontinuitetens fortolkning" af andet Vatikankoncil, som, sagde Paven, "ikke ønskede at skabe et brud eller endda en modsætning mellem Kirken før og efter koncilet, men en sand og dyb fornyelse i fortsættelsen af den ene Kirke, som vokser i tiden og udvikler sig, men alligevel altid forbliver den samme". Aflad
i Præsteskabets År |
HvorfPinse Efter at vi i Kirkeåret har fulgt vor Frelser i hans liv på Jorden, fra Hans fødsel gennem Hans lidelse og død til Hans opstandelse og Himmelfart, kommer vi nu til årets sidste festkreds. I Pinsen fejrer vi mindet om hvorledes Kristus sendte sine apostle Helligånden. Den jødiske pinsefest var dels en takkefest for høsten, dels en mindefest for lovgivningen på Sinai. Ved den kristne pinse mindes vi den nye Lovgiver, Helligånden, som har lagt Verden ind under kærlighedens lov. Fra nu af er Helligånden sjælen i denne Kirke, Sandhedens Ånd, der indtil tidernes ende leder og styrer Kirken og bevarer den for al vildfarelse. Også i de enkelte troendes sjæle tager Helligånden bolig for at hellige dem og i dem virke sine frugter. Åndens frugter er med Paulus' ord kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, mildhed, godhed, langmodighed, sagtmodig-hed, tro, beskedenhed, afholdenhed og kyskhed (Gal. 5, 22-23). Som Helligånden på Pinsedag steg ned til apostlene således stiger Han i den hellige firmelse ned til enhver af os, derfor er det godt i Pinsetiden at bede om fornyelse og bevarelse af firmelsens nåde, at vi som Kristi stridsmænd må kunne kæmpe den gode kamp under korsets fane. Ordet Pinse kommer af det græske pentekoste, den halvtredsindstyvende dag, regnet fra Påske. Søndagen efter Pinse fejres Treenighedsfesten (trinitatis), torsdagen derefter Kristi Legemes fest og fredagen i den følgende uge Jesu Hjertes fest. |
||||
|