Pontifikalmessen 10. januar - et nådefuldt tilløbsstykke

Ca. 150 troende havde fundet vej til den store pontifikalmesse, som biskop Czeslaw fejrede i Sankt Ansgars Domkirke på Festen for den Hellige Familie. Den første traditionelle pontikalmesse i 40 år blev, lidt optimistisk, annonceret i Kristeligt Dagblad under overskriften "Danske katolikker vender tilbage til latinen". Selvom det selvfølgelig ikke er alle danske katolikker, som holder sig til den traditionelle latinske messe, så er denne dag alligevel en stor kilde til håb og fortrøstning hos de, der gør: efter mange år som en marginaliseret og i det højeste "tålt" gruppe har biskoppen med dette tegn på velvilje overfor det pavelige Motu Proprio vist os alle, at den traditionelle messe har sin selvfølgelige plads ikke blot i en enkelt kirke, men i Kirken.
Messens fejring har også givet genlyd i det katolske udland, hvor adskillige hjemmesider har omtalt den og linket til de billeder, som kort efter messen blev lagt op på vores hjemmeside, www.katolikker.dk. Billederne blev på få dage hentet så mange gange, at sitet overskred sin trafikgrænse, og derfor desværre først kommer op igen omkring 1. februar. Da vil der også være link til en film fra messen - anbragt på en anden server!

 Hvorfor den traditionelle messe?

Motu Propriet har en stor værdi i sig selv, for Kirken og for liturgien. Selvom det ikke passer alle - hvis man skal dømme efter de reaktioner som er kommet, og som fortsat kommer - så er det både nødvendigt og rigtigt at sige, at Motu Propriet ikke er en tilbagevenden til fortiden. I stedet anerkender det, ganske enkelt, den store Traditions skatte, dens arvegods i sin fylde, som ligger i liturgiens mest ægte og dybe udtryk. Kirken kan ikke tillade sig at bortskære, glemme eller opgive de skatte og den rige arv som er indeholdt i denne tradition, i den Romerske Ritus. Det ville være en forrådelse og en fornægtelse af Kirken selv. Hvis Kirken ville forkaste den kirkelige liturgis historiske arv, og ønske at forny alt - som nogen har foregivet - ville den bortskære grundlæggende dele af sig selv. Nogle opfattede den konciliære reform som et brud, og ikke som en organisk udvikling af Traditionen. I årene efter koncilet var "forandring" næsten et trylleord; det forekom folk nødvendigt at ændre alt som havde været, så man glemte det; alting skulle fornys; det var nødvendigt at indføre nyskabelser som når det kom til stykket bare var menneskelige påfund. Motu Propriet har bekræftet muligheden af at fejre [messen] efter den romerske messebog stadfæstet af [salige pave] Johannes den 23., som med fortløbende opdateringer går tilbage til Sankt Gregor den Store's tid, og endda tidligere. Det er sikkert og vist at der er mange vanske-ligheder for de der gør brug af hvad der er deres ret, når de fejrer eller deltager i den hellige messe efter den "gamle ritus" eller den "ekstraordinære" form. Der er ingen grund til at yde dem modstand eller endog at se på dem med mistillid, eller til at kalde dem "præ-konciliære" eller endog "anti-konciliære"…

Kardinal Antonio Cañizares, prefækt for Gudstjenestekongregationen, i interview til "Il Foglio", 9. januar 2010