Foråret så sagte kommer…
Som bekendt er det endnu ikke muligt for bispedømmet at opfylde københavnske katolikkers anmodning fra 2007 om en messe hver søndag efter den ekstraordinære form af den romerske ritus. Hos os fejres messen stadig to søndage om måneden. I mellemtiden kan vi glæde os over, at der nu fejres messe lige så ofte i Lund - ca. 1 time i tog fra København - nemlig hver 2. og 4. søndag i hver måned. Det er således nu muligt for københavnere, med en betydelig men overkommelig indsats, at komme til messe efter den ekstraordinære form på næsten alle søn- og helligdage (i resten af 2010 er der kun 3 måneder med 5 søndage).

Statistik om den traditionelle messe
Den franske blog Agoramag opregner 2128 kirker og kapeller i verden, hvor den traditionelle messe fejres, heraf 1261 hvor messen fejres hver søndag. Antallet af sogne og bispedømmer, som er helt viet til den traditionelle ritus, er langt mindre (se fx http://traditionalparishes.net/), selvom personalsogne er en af motu propriets eksplicitte muligheder.

Afgørelser fra Ecclesia Dei kommissionen
Den pavelige kommission for den ekstraordinære ritus har i et brev af 20/1 (Prot. 13/2007) bl.a. afgjort at:
- ved den traditionelle messe er det ikke tilladt at erstatte læsninger, præfationer eller kalender med tilsv. fra den nye ritus.
- i sogne, hvor messe efter den nye ritus fejres flere gange på en dag, er det tilladt at erstatte en af disse fejringer med en messe efter traditionel ritus.
- det hellige triduum kan fejres efter både ordinær og ekstraordinær form i samme sognekirke, såfremt der ikke er en sognekirke til rådighed, hvor triduum kan fejres alene efter den ekstraordinære form.
Kilde: http://www.newliturgicalmovement.org

Tanker til fastetiden

Hele summen af menneskelig synd, fra det første fald og indtil Dommedag, må bort-renses af et tilsvarende mål af udsoning. Korsets vej er denne udsoning. Kristi tre fald under Korsets vægt svarer til menneskehedens tre fald: den første synd, det udvalgte folks forkastelse af Frelseren, og frafaldet blandt de der kalder sig kristne.

Frelseren er ikke alene på Korsets vej. Der er ikke blot fjender omkring Ham som ydmyger Ham, men der er også mennesker som støtter Ham. Hans fremmeste efterfølger på Korsets vej er Guds Moder. Typisk for de, der påtager sig en lidelse for Hans skyld, og modtager Hans velsignelse, er Simon af Kyrene. Typisk for de der elsker Ham og længes efter at tjene Ham er Veronica. Enhver som i tidens løb har båret en tung skæbne i erindring af Frelserens lidelse, eller som frivilligt har påtaget sig sonofre, har dermed udsonet noget af den mægtige vægt af menneskelig synd, og hjulpet Vor Herre til at bære sin byrde. Eller rettere, Kristus har som Hovedet gennemført udsoningen i disse lemmer på hans Mystiske Legeme som har stillet sig selv til rådighed, med legeme og sjæl, for at tjene Hans frelsesplan.

Vi kan tro at Frelseren om natten på Oliebjerget fandt styrke i forventningen om de troende som ville følge ham på Korsets vej. Og disse Korsbæreres styrke hjælper Ham hver gang han falder. (…) De som elsker Korset, og som han har kaldet og vil fortsætte med at kalde i den stridende Kirkes omskiftelige historie, disse vil være hans venner ved Tidernes ende. Også vi er kaldede med dette formål.

Hellige Edith Stein (1891-1942)