Konversion

Ved messen efter ekstraordinær ritus 19/12 (4. søndag i advent) blev en konvertit optaget i Kirkens fulde fællesskab. Konversion til den katolske kirke er jo ikke noget sælsyn. Når denne begivenhed alligevel fortjener omtale skyldes det, at handlingen, ligesom den efterfølgende firmelse, foregik efter 1962-bøgerne. Det er første gang dette sker i Danmark efter de liturgiske nyordninger i 1970.
"Og hva' så?" kunne man sige…
Ritualet for konversionen er mere fyldigt. Veni Creator synges, præsten fremsiger Davidssalmen De Profundis, og selve konvertittens bekendelse foregår knælende foran præsten med hånden på evangeliet hvor Trosbekendelsen fremsiges med tillæg af troen på de syv sakramenters eksistens, og Pavens og Kirkens læremæssige primat. Herefter følger præstens højtidelige bekræftelse af den nye katoliks optagelse i Kirkens fulde fællesskab. En anden konvertit var til stede ved ceremonien og kunne ganske kort redegøre for betydningen af denne større fyldighed. "Da jeg blev optaget fik jeg en lap papir med den sætning jeg skulle sige for at bekræfte min bekendelse af den katolske tro og lære. Hvad jeg så i dag var 

Juletiden

Vor Frelsers fødselsdag er i sandhed en stor dag og en Glædens dag. Den dag hvorpå alle profeter har peget på som Tidens Fylde. Julens budskab rummer en sådan skat af nåde, at vi i denne tid atter og atter må vende tilbage dertil. Derfor er Julen også en oktav. Til forskel fra de andre højtiders oktaver, har Kirken i Julens oktav samlet store skikkelser omkring Barnet i krybben. Anden Juledag den hl. Stefan, tredje Juledag Johannes Evangelist, den discipel Jesus elskede, og fjerde Juledag de uskyldige børn.
Juletiden i den gamle kalender varer i videre forstand indtil Kyndelmisse, den fyrretyvende dag efter Jul, da Maria kom til templet for efter Moseloven at blive renset og fremstille sin førstefødte Søn. I snævrere forstand regnes Juletiden indtil Helligtrekongersdag.

Messebogen, København 1906

flot og en højtidelig betoning af det, som er sket. Jeg ville ønske min egen konversionshandling havde haft den samme form."

Præstens betydning for Summorum Pontificum.
I november blev den 3. konference om katolsk enhed afholdt i Versailles, Frankrig. Temaet var 3-året efter motu propriet Summorum Pontificum (SP). Mgr. Bux, som er rådgiver ved Den Hl. Stols sekretariat for liturgi, betonede, at det er præsterne (og deres mod), som hidtil har været afgørende for gennemførelsen af SP, og formentlig også vil være det i fremtiden.