O Crux ave,
spes unica
Hils
det hellige kors, vort eneste håb I denne Passionstid Giv de troende
større nåde Og fjern de skyldige synd. (Romersk hymne, 6. årh. e.
Kr.)
Vi er midt i Fastetiden, som slutter med Passionstiden, fra
Passionssøndag til Langfredag. Hvor streng den end kan forekomme os, er
den dog - som den hellige Frans af Sales lærer os i en af sine
fasteprædikener - frem for alt en håbets tid. Jesu Kristi hellige Kors,
som vi retter vore tanker mod i denne tid, er vort eneste håb for,
trods vor syndighed og svaghed, at nå til den evige frelse. "Men
vil du favne Ham i aftenfreden, så må du følge Ham i middagsheden",
hedder det i en af vore danske passionssalmer. Vi kan ikke komme til
Frelsen ad andre veje end Korsets. Den hellige Frans af Sales bruger et
smukt billede om fastetidens betydning i vort trosliv: boden og kampen i
fastetiden er det markarbejde, som vi skal høste af resten af året.
Lad os gøde og så vore sjæle ivrigt, så vi kan høste Påskens
glæde i rigt mål.
Korset bliver i
klasseværelserne
På katolske skoler verden over kan eleverne dagligt betragte den
korsfæstede Kristus i deres klasseværelser. I mange katolske lande,
herunder Italien, er det også almindeligt i "offentlige"
skoler, og det er nu fastslået, at dette ikke strider med Europæisk
ret (17/3 2011). At Kristus og Kirken råder over alt menneskeligt,
også den verdslige myndighed, er hermed på en - ganske vist symbolsk
og relativt indskrænket måde - blevet stadfæstet. Det er i afgørende
modstrid med katolsk lære, og med katolske landes tradition, at ville
indskrænke Kristi Kongedømme til det private og "spirituelle".
Pave Pius d. XI. forkyndte i rundskrivelsen Quas Primas (art. 17,
1925), at det er "en alvorlig vranglære… at sige at Kristus ikke
har nogen autoritet over jordiske spørgsmål, eftersom alle ting er i
Hans magt, i kraft af det absolutte herredømme som Faderen har givet
Ham".
|
|
Fristelse
Vi
kan ikke undslippe fristelsen så længe vi lever på Jorden. Derfor
siger profeten Job også, at et menneskeliv er en stadig fristelse. Våg
og bed, at Fristeren ikke må forføre jer; for han sover aldrig, han
"går omkring som en brølende løve, søgende hvem han kan opsluge"
(1. Pet. 5,8).
Selvom fristelserne er farefulde, er de nyttige for mennesket, fordi de
tjener til at ydmyge det, rense det og oplyse det. Ilden fjerner rusten
fra jernet, på samme måde lutrer fristelsen mennesker af god vilje.
Alle de hellige har gået fristelsernes og prøvelsernes vej, og har
sejret.
Lad os derfor helt ydmyge os under Guds Hånd, i alle vore lidelser og
fristelser: for Han frelser og styrker de ydmyge af hjerte.
Thomas
a Kempis, "Kristi Efterfølgelse" (I.13)
|