Summorum Pontificum i Lund, Stockholm, Hamborg

Pave Benedikt udsendte i 2007 dekretet "Summorum Pontificum", der præciserer sognepræsters og biskop-pers pligter ift den ekstraordinære form af messen, herunder at lade den fejre for de troende, som ønsker det. Ønsker og evner er jo ikke det samme, og specielt i mindre katolske egne af verden tager det længere tid før den sådanne påbud kan efterkommes. Men nu er der fremgang i vore nabolande: I løbet af november er der således blevet annonceret hele tre nye byer, hvor messen fejres hver eneste søndag indenfor bispedømmernes rammer. Disse tre byer er Stockholm og Lund (Sverige) og Hamborg (Tyskland). I Stockholm og Lund skyldes frem-gangen tilkomsten af Institut Kristus Konge, som blev omtalt i BP97; i Hamborg står bispedømmets sædvan-lige præster for den nye søndagsmesse. København er således den eneste millionby i Nordeuropa, som endnu ikke har messe hver søndag som følge af Summorum Pontificum:

By med mindst én messe hver søndag (SP)
By med messe visse søndage (SP)

Ny generalsekretær
Som ny generalsekretær for den internationale teologikommission har Pave Benedikt den 17/12 udnævnt den franske dominikaner p. Serge-Thomas Bonino, der hidtil har været direktør for Institut Catholique i Tou-

Festen for Herrens Omskærelse
 1. januar

Omskærelsen var et sakramente under Den gamle Pagt, og var det første tegn på lydighed som Gud forlangte af Abrahams efterkommere. Det var et indvielsens sakramente i Guds tjeneste, og et løfte og tilsagn om at tro og virke sådan som Han havde foreskrevet. Omskærelsens lov var i kraft indtil Kristi død på korset. Da vor Frelser kom til verden under den Gamle Pagt, og kom til Verden for at lære os lydighed mod Gud, og for at være Lovens opfyldelse, lod også Han sig omskære. Ved denne handling befriede Han også Den gamle Pagts folk fra denne lov og sætter det fri til at modtage Frelsen, som kommer gennem den Dåb han indstiftede til afløsning for omskærel-sen.
På den dag Han blev omskåret modtog han navnet Jesus, som betyder Frelser, et navn som blev givet ham af englen før Han blev undfanget. Det navn, så smukt og herligt, ønsker det Guddommelige Barn ikke at bære uden også at gøre det fyldest - selv ved omskærelsen viste Han sig som Frelser ved at lade den ene dråbe blod flyde, som havde været mere end nok som løsesum og frelse for hele verden.
Refleksion. Lad os ved det nye års begyndelse, og ved den store fornyelse som denne festdag bringer os, forny intensiteten i vore hjerters vilje til at tjene Gud. Må det nye år blive til fordybelse og iver i Troen. Året vil, ligesom det forgangne, gå hurtigt. Om Gud vil lade os leve til dets ende, hvor glade og lykkelige vil vi da ikke være, når året er levet helligt.

Oversat fra Little pictorial lives of the saints, Baltimore 1894.

 

louse og som siden 1991 har været redaktør for det teologiske tidsskrift Revue Thomiste. Som tidsskriftets titel antyder er p. Bonino en kender af Sankt Thomas Aquinas teologi og anses da også som en yderst solid og traditionelt sindet katolsk teolog.

Messer efter traditionel ritus i Øresundsregionen.
Sø. d. 1/1 (Herrens Omskærelse) i Jesu Hjerte kirke kl. 18
Sø. d. 15/1 (2. Sø. e. Hl.Tre Konger) i Jesu Hjerte kirke kl. 18
Sø. d. 5/2 (Septuagesima) i Jesu Hjerte kirke, Kbh., kl. 18
Messe hver søndag i Skt. Thomas kirke, Lund (kl. 16 el. kl. 18)
Jesu Hjerte kirke ligger nær Hovedbanegården, Skt. Thomas er nær Lunds centralst.
Evt. ændringer meddeleswww.katolikker.dk