50 til første messe i Randers

Som omtalt i sidste nummer af BP arbejder det nyoprettede Sankt Knuds Selskab for fejringen af den traditionelle Messe i Jylland. På festen for Jomfru Mariæ Bebudelse (25/3) fejredes så den første sungne messe i Skt. Mortens kirke i Randers, med p. Paul Murphy (domkirkesognet St. Patrick, Armagh, Irland) som celebrant. Ved denne messe, som blev afholdt en tirsdag kl. 18, deltog et halvt hundrede troende. 
Mere info: http://sanktknudsselskab.com/

Servi Jesu et Mariae på besøg
Passionssøndag fejres messen i København af p. Volk fra Servi Jesu et Mariæ, et præsteligt selskab af Ignatiansk spiritualitet som praktiserer såvel ordinær som ekstraordinær ritus. Selskabet har hovedsæde i Østrig og dets ca. 30 præster gør for tiden tjeneste i en række sogne i Østrig, Tyskland, Belgien, Kazakhstan og Frankrig.
Mere information:
http://sjm-congregation.org

Sommerlejr 2014, Klitborg
I uge 31 fra lørdag den 26. juli til lørdag den 2. august afholdes der sommerferie-samvær på Klitborg med fokus på Kirkens traditionelle liturgi. P. Josef Bisig FSSP er lejrpræst i hele perioden. Om søndagen er der sungen messe, og på hverdagene er der stille messe før morgenmaden. Se
http://katolikker.dk/sommerlejr.pdf 
for yderligere information og tilmelding.

Chartres valfarten 7/6-9/6
Tilmelding senest 7/4 via tinyurl.com/valfart!

Biskopper om Messen - 9

Biskop Athanasius Schneider (Kazakhstan) holdt 15/1 2012 et foredrag i Paris med titlen "Den ekstraordinære form og den nye evangelisering", hvor han først beskriver fem "sår" som den praktiske realisering af de liturgiske reformer efter 2. Vatikankoncil har påført Kirkens liturgiske Legeme. Han siger om disse:
Fire af de liturgiske sår, eller uheldige praksisformer (fejring vendt mod menigheden, håndkommunion, fuldstændig afskaffelse af latin og gregoriansk sang, og kvinders funktion som lektorer og akolytter) har i sig selv intet at gøre med den ordinære form af Messen og er også i modstrid med de liturgiske principper fra 2. Vatikankoncil. Hvis disse praksisser blev bragt til ophør, ville de to former af den Romerske ritus nærme sig hinanden betragteligt, i det mindste i det ydre, der ville så at sige ikke være noget brud mellem dem, og dermed intet brud mellem Kirken før og efter koncilet.
Hvad angår de nye offertoriebønner [det femte sår, red.] ville det være ønskeligt at den hellige Stol erstattede med dem med de tilsvarende bønner fra den ekstraordinære form, eller i det mindste tillod at de sidstnævnte kunne bruges der. På den måde ville bruddet mellem de to former blive undgået ikke blot i det ydre men også i det indre. Brud i liturgien var netop hvad koncilsfædrene ikke ønskede. Koncilets referater vidner om dette, eftersom der i liturgiens to-tusindårige historie aldrig har været et liturgisk brud, og derfor aldrig kan tillades et. Der må derimod være kontinuitet, ganske som Kirkens lære skal være i kontinuitet.
De fem sår i Kirkens liturgiske legeme rå-ber på helbredelse. De repræsenterer et brud som man kan sammenligne med eksilet i Avignon [da paven 1309-1378 residerede dér i stedet for i Rom, red.]. Situationen med så skarpt et brud i et udtryk for Kirkens liv er langt fra uvæsentligt - dengang pavernes fravær i Rom, nu det synlige brud mellem liturgierne før og efter koncilet. Situationen råber virkelig på helbredelse.

http://www.paixliturgique.org.uk/aff_lettre.asp?LET_N_ID=863